Nyheder - Start som iværksætter med affiliate marketing




Start som iværksætter med affiliate marketing

23 maj, 2017

Forfatter: Christopher Hammer

Mange unge bliver fristet af ideen om at drive deres egen virksomhed. Hertil er online marketing meget eftertragtet. Det er et marked, der er i eksponentiel vækst, og hvor man virkelig har mulighed for at skabe sin egen karriere. Med sin dynamiske udvikling er industrien aldrig stillestående, og det handler derfor om hele tiden at følge med.

Denne dynamiske udvikling betyder også, at du ikke bare kan læse dig til din viden, men at det simpelthen er ’learning by doing’, der er i højsædet (Der er selvfølgelig generaliserende tips og tricks, som du kan benytte dig af - læs nedenstående). Dette gælder især inden for affiliate marketing.

Mange tror desværre, at affiliate marketing er en mulighed for at lave hurtige penge uden særlig meget besvær. Dette er dog bestemt ikke tilfældet. Ligesom alt andet konkurrencepræget, kræver det hårdt arbejde og dygtighed at få succes. Læs videre i artiklen og få inspiration til, hvad du kan gøre for at få succes med affiliate marketing.

 

Overvejelser inden du starter

Start webshop selv eller lav din egen affiliate hjemmeside? Hvis du har et godt produkt eller en god service, behøver du bestemt ikke at lave en affiliate side af en andens. Du skal ikke lave affiliate marketing bare for at gøre det, og nogle gange kan det sagtens betale sig bare at kaste sig ud i sin egen online butik.

Derudover skal du, inden du starter, overveje hvad dine styrker er. Affiliate marketing handler meget om at lave god content (mere om det senere), men hvis du bestemt ikke er sproglig, kan det virkelig være svært at få succes. Derimod, hvis du allerede har eller er i gang med en kommunikationsuddannelse, og derigennem ved hvordan du formidler et budskab, har du rigtig gode forudsætninger for at starte en affiliate marketingsside.

 

Fokuser på content

Rigtig mange affiliate marketers negligerer simpelthen indholdet af deres content. Det er netop igennem dit content, du berettiger din eksistens. I modsætning til større virksomheder, hvor beslutningsprocessen i at ændre noget i deres content er lang, er du som affiliate marketer utrolig agil i dine processer, hvorfor du har mulighed for hurtigt at ændre dit content, hvis du mærker en forandring i markedet. Du har tilmed bedre mulighed for at opdatere blog og andet content, der skal fungere som en eller anden form for uddannende instans for dine læsere.

Vær meget opmærksom på dit sprogbrug i dit content. Det giver sig selv, at det skal være godt formuleret og grammatisk korrekt, men hvad rigtig mange undervurderer, er vigtigheden af, at du benytter dig af de rigtige faglige termer. Hvis du for eksempel laver affiliate marketing til en ejendomsmægler i Odense, skal du benytte dig af termer og begreber, der er almindelige i den givne branche. Desuden vil det heller ikke virke troværdigt, hvis du i dit sprogbrug for eksempel virker for københavnsk.

Fokuser på kvalitet og ikke kvantitet

Dette går lidt i forlængelse med ovenstående afsnit. Hvis du endnu ikke har kapaciteten til det og det derved vil være på bekostning af kvaliteten, skal du ikke begynde at gabe over for meget. Det er netop på kvaliteten du differentierer dig.

Det vil sige, at du for at øge indtjeningen ikke bare skal gå hen og lave en masse affiliate marketing hjemmesider. Det er umuligt ene mand at holde alle disse sider opdateret i forhold til de forskellige markeders udvikling. Sørg i stedet for at opbygge én hjemmeside op og gør den succesfuld, inden du går videre til den næste hjemmeside. Til gengæld kræver det ikke helt så meget at holde din hjemmeside opdateret, som det kræver at bygge den op og gøre den stærkt. Det er derfor muligt at have flere sider, når de enkelte sider bliver stærke, og du får mere erfaring.



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag spændende nyheder direkte på din mail.


Dit Navn

Din Email


Dine muligheder:

Gå Tilbage     Tilmeld dig vores nyhedsbrev        
Link til fil
    Tilføj en kommentar

Mest læste de sidste 30 dage Seneste Nyheder

Nyhedsmail

Om Nyheder på Codecs.dk:

De nyheder som vi vælger at publicere på Codecs.dk er både fra ind- og udlandet og med et fokus hovedsageligt på multimedia og IT-relateret nyhedsstof. Vi skriver løbende om nyt software eller relevante opdateringer af multimedia programmer som vi anser for interessant for vores brugere. Vi anmelder også spændende hjemmesider eller online services indenfor multimedia - det kan f. eks Tunebite og Grooveshark.

Udenlandske nyheder kommer primært fra USA, England og andre store vestlige lande - her fokuserer vi på nyheder fra store multinationale selskaber som Apple, Microsoft, Google, Nokia, Sony og lign. Har du en "varm" nyhed, er du altid velkommen til at tippe redaktionen på [email protected].