Guides

DVD til DVD med CloneDVD

CloneDVD fra SlySoft er et af de bedste programmer til at kopiere en DVD til en anden DVD – f. eks kopiere en DVD film til en blank DVD skive. På den måde kan du tage backup af dine DVD film, så du altid har en ekstra film, hvis den originale DVD bliver ridset eller ødelagt. Du kan selvfølgelig også give dine venner og bekendte en kopi af din DVD på denne måde. CloneDVD har en prøve-periode på 21 dage, hvor du frit kan benytte alle programmets funktioner. Hvis du efter de 21 dage er lige så tilfreds med CloneDVD som vi var, så kan det varmt anbefales at investere i CloneDVD.

I denne lille guide viser vi hvordan du let kan kopiere DVD til DVD – det er gjort meget nemt med en guide, som leder dig igennem alle trinene.

1.) Download CloneDVD og installer programmet. Start CloneDVD og du bliver præsenteret for hovedvinduet med tre valgmuligheder (det er muligt at installere en dansk-sprogpakke, men i denne guide er udgangspunktet engelsk): Copy DVD, Clone DVD og Write Existing Data. Her skal du vælge Clone DVD.
2.) Du skal nu vælge den DVD du ønsker at lave en 100 % klon eller backup af. I øverste bjælke i CloneDVD skal du vælge din DVD. Hvis du får en fejlmeddelelse, så er det fordi din DVD er kopi-beskyttet – du kan som løsning vælge at installere AnyDVD og omgå kopi-beskyttelsen. AnyDVD er et freeware program, der arbejder lydløst i baggrunden af Windows.
Ved boksen Quality kan du vælge hvilken DVD-størrelse du kopierer din DVD til – de fleste DVD film er såkaldte DVD-5, men en del nyere film er af størrelsen DVD-9. Det er vigtigt at du køber blanke DVD skiver i præcis den størrelsen som den DVD, du ønsker at kopiere, har.
3.) Under det næste punkt skal du angive hvilke lydspor, du vil have med på din DVD. Du kan også vælge hvilket sprog underteksterne skal vises i. Ønsker du en 1:1 klon, så skal du ikke ændre i indstillinger her.
4.) Du skal nu vælge det DVD-drev, der indeholder den blanke DVD skive som du vil kopiere din DVD film til. Klik på GO, så snart du er klar til at kopiere din DVD.

Du kan læse meget mere om CloneDVD på den officielle danske side for programmet.

Most read

Load more