Downloads

UltraDefrag

En forholdsvis nem og hurtig måde at forbedre hastigheden på en almindelige computer kan være at defragmentere data på harddisken. Med UltraDefrag kan opgaven gennemføres hurtigt og med et, normalt, fint resultat.At “defragmentere” en harddisk betyder helt konkret, at alt data lagret på harddisk ordnes og placeres på en optimal måde – med optimal måde menes, at data som anvendes af samme programmer, processer og services placeres tæt på hinanden i de såkaldte “clusters” på harddisken. Efter en defragmentering er det hurtigere for Microsoft Windows at afvikle alle aktive processer og programmer, da styresystemet nemt har adgang til de nødvendige data på samme sted.

Det er netop denne form for optimering som UltraDefrag er mester i. Som program starter UltraDefrag med at analysere harddiskens nuværende tilstand. Er harddisken ikke tidligere defragmenteret, så ligger data nok hulter til bulter – det vil UltraDefrag også vise rent grafisk for brugeren.

Opgaven for UltraDefrag er nu at defragmentere data og samle relateret data i sammenhængende klynger (clusters), så det er nemmere og dermed hurtigere for Microsoft Windows at læse denne data.

UltraDefrag kan både defragmentere hele brugerens harddisk for optimal forbedring eller blot en enkel mappe, hvis brugeren ønsker at optimere et bestemt program eller funktion. UltraDefrag er gratis at bruge.

Most read

Load more