Guides

Lyt til online radio med WinAmp

Du lytter sikkert til morgenradio eller musik i løbet af dagen, enten på arbejdet eller i din fritid. Det er faktisk ret nemt at finde et væld af spændende Internet radio kanaler og lytte til dem via Windows. Med programmet WinAmp kan du hurtigt tune ind på en online radio station og lytte til musik, mens du har din computer tændt. WinAmp er et gratis program som tilbyder et katalog af forskellige radio kanaler kaldet SHOUTcast Radio.

SHOUTcast Radio er et fantastik katalog af radio kanaler, hvor du kan søge på kanaler med et bestemt genre. Det betyder, at du kan tune ind på en kanal som kun spiller rock, pop, klassisk, punk eller hvad dit hjerte begærer. Og med få klik kan der f. eks strømme afslappende jazz ud af dine højtalere.

Sådan gør du

1.) Du skal starte med at downloade og installere WinAmp.

Download WinAmp

2.) Starte WinAmp op og du vil blive præsenteret for en medie afspiller, der også kan afspille din musik og videoer. Som udgangspunkt er WinAmp opsat, så du har adgang til dit media bibliotek (Media Library).

Hvis du ikke kan se fanebladet med Media Library, så skal du bare klikke på “Alt+L”.

3.) Under Media Library kan du se en lang række muligheder som Now Playing, Local Media, Remote Media etc.

Her skal du scrolle ned til du finder SHOUTcast Radio og klikke en enkelt gang. I den højre del af WinAmp har du nu mulighed for at finde online radio kanaler.

4.) Træk eventuelt WinAmp lidt større, så du bedre har overblik over kanalerne og søgefunktionerne. Der er forskellige måder at finder kanaler på. Du kan angive et søgeord i feltet “Search for Station / Genre” eller du kan simpelthen få vist en liste over bestemte kanaler ved at vælge en genre fra “Go to a Genre” drop-down boksen.

Vælger du f. eks Jazz fra drop-down boksen til højre for søgeboksen – så vil kanaler, der udelukkende spiller jazz – sorteret med de mest populære i toppen. Vi fandt f. eks en fremragende jazz kanal kaldet “SKY.FM – Absolute Smooth Jazz”.

Efter du har fundet frem til en interessant online radio kanal – skal du blot klikke på “TUNE IN!” for at afspille kanalen i WinAmp.

Bemærk, at mange af radio kanalerne udelukkende spiller musik – der kan være ret få reklamer og kun sjældent siger DJ’en noget om musikken. Derfor er online radio perfekte til afslappende musik i baggrunden til arbejdet, eller til chill-out på sofaen. God fornøjelse!

Most read

Load more