Forside Guides Hvordan kopierer man en DVD film til iPod Video (MP4)?

Hvordan kopierer man en DVD film til iPod Video (MP4)?

-

Hvis du er den lykkelige indehaver af en iPod Video, så har du sikkert også overvejet hvordan du skal få hele din DVD film samling smidt over på bæstet på den nemmeste måde.

Vi tilbyder her en 1-2-3 løsning, ikke nødvendigvis den nemmeste, men fordelen er, at det software, der anvendes i guiden alt sammen er gratis og frit tilgængeligt på Codecs.dk.

Det er vigtigt at bemærke, at denne guide kun dækker Windows og ikke Macintosh.

Det første du skal gøre er at downloade følgende to programmer:

DVD Shrink – dette program bruges til at kopiere indholdet fra din DVD til harddisken, mens kopi-beskyttelsen fjernes.

Videora iPod Converter – anvendes til at konvertere kopien på harddisken til iPod formatet.

Første skridt:

1. Installér DVD Shrink og start programmet

2. Du klikker på menuen Edit og vælger Preferences

3. Klik på Output Files og sørg for at “Split files into 1 GB size chunks (recommended)” ikke har et flueben (hvis du tjekker det af med et flueben, så vil alle de film du kopierer til harddisken blive opdelt i 1 GB filer)

4. Klik op OK knappen og gem ændringerne

Andet Skridt:

1. Installér og start Videora iPod Converter

2. Klik på Setup og angive det sted på harddisken hvor du vil gemme filmen, når det kopieres fra dit DVD-drev

Tredje skridt:

1. Start DVD Shrink og indsæt den DVD du vil kopiere

2. Klik på Open Disc knappen i menu linjen. Klik OK i den følgende dialogboks

3. DVD Shrink bruger når mellem 1-2 minutter på at analysere din DVD, og så snart den er færdig vil den vise indholdet af din DVD

4. Klik på Backup knappen på menu linjen

5. Klik på fanebladet Target Device og under “Select backup target” vælger du “Hard disk folder

6. Under “Select target folder for DVD output files” skal du vælge det sted du ønsker at kopiere DVD indholdet til på din harddisk. Her er det vigtigt at bemærke, at du helst skal vælge et nyt sted for hver DVD du kopierer, ellers risikerer du at overskrive den tidligere DVD film

7. Klik på OK og start processen

8. DVD Shrink vil nu bruge noget tid på at kopiere indholdet fra din DVD til harddisken – det kan tage mellem 15-30 minutter og kommer helt an på din computers opsætning. For os tog det 17 minutter at kopiere Deer Hunter f.eks.

9. Så snart DVD Shrink er færdig, så kan du afslutte programmet

10. Klik på Start og vælg “Denne computer” og navigér til det bibliotek, hvor du har kopieret DVD filmen til

11. I biblioteket er der en mappe, der hedder “VIDEO_TS“. Her kan du finde et antal filer fra DVD filmen

12. Find den største VOB fil – det er den fil med “efternavnet” .vob (der ligger også .ifo og .bup, men dem skal du ikke bruge til noget her)

13. Du kan nu højre-klikke på VOB filen, og vælge “omdøb“, og så kalde den for f.eks. Deer Hunter, hvis det er Deer Hunter du har kopieret

14. Start Videora iPod Converter og klik på Convert

15. Klik på “One-Click Transcode” knappen

16. Navigér til det bibliotek, hvor du har VOB filen liggende og vælg den. Du kan sagtens vælge flere VOB filer ad gangen og konvertere dem alle på engang

17. Klik på Open knappen og Videora vil bruge et stykke tid på at konvertere filmen til iPod formatet (MP4)

18. Når Videora er færdig, så kan du kopiere din nye MP4 fil til dit iTunes bibliotek og kopiere filmen til din iPod via iTunes

19. Så er du færdig, og kan afspille filmen på din iPod

Software anvendt i denne guide:

DVD Shrink – download her

Videora iPod Converter – download her

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her

Must Read