Guides

Hold din computer opdateret

Hold din computer opdateret helt gratis med et smart freeware program. Det danske sikkerhedsfirma Seunia har udviklet et gratis program, der skanner, finder og opdaterer vigtige programmer. Secunia Personal Software Inspector finder kritiske patches, opdateringer og drivere til dine programmer, så du slipper for at bruge din tid på det – samtidigt sørger programmet for at dine sikkerhedsprogrammer altid er up-to-date.

Din computeres sikkerhed er vigtig, da den er afgørende for at ondsindede programmer som spyware, maleware, virus og lignende snavs ikke slipper igennem forsvarsværker som firewall, anti-virus program, anti-spyware program og lignende forsvarsværker. Med Secunia Personal Software Inspector kan du holde styr på at dine programmer altid er opdateret og dermed holde hackere og andre trusler for døren.

Sådan opdaterer du dine programmer

  1. Du skal først downloade og installere Secunia Personal Software Inspector.
  2. Download Secunia Personal Software Inspector

  3. Efter installationen vil Secunia Personal Software Inspector straks begynde at skanne din computer og lede efter programmer, der mangler en kritisk opdatering. En typisk skanning tog på vores computer cirka 3 minutter.
  4. Efter skanningen viser Secunia Personal Software Inspector de sikkerhedstrusler, som vurderes at du skal være opmærksom på, samt en Secunia System Score – som viser hvor opdateret din computer er.
  5. Personal Software Inspector (PSI)

    Med til skanningen hører en trusselsvurdering og en løsning af truslen. Det er især ved løsningen af truslen, at Secunia Personal Software Inspector virkelige skinner igennem – der er nemlig et direkte link til producentes hjemmeside, så du nemt og hurtigt kan opdatere programmet og din sikkerhed.

  6. Du har nu fået hjælp til opdatering af dit system. Har du spørgsmål til Secunia Personal Software Inspector eller de trusler som programmet opdager – kan du øverst i menuen vælge “Hjælp / Support / Forum”. Du kan så registrere dig på Secunias forum og få hjælp.

Most read

Load more