Guides

Download musik og film med Frostwire

Leder du ofte efter musik og film på Internettet, men har svært ved at finde et godt netværk at downloade fra? Så skal du prøve freeware programmet Frostwire som har opnået stor popularitet bla. brugere verden over. Frostwire er et P2P (peer-to-peer) fildelingsprogram som er udviklet til Gnutella og BitTorrent protokoler – de to nævnte protekoler sikrer adgang til enorme netværk med mange typer af filer, der bliver delt af millioner af brugere verden over.

Frostwire kan afvikles i alle versioner af Windows, fra Windows ZP til Windows Vista og Windows 7.

Frostwire er som nævnt freeware og koster derfor ikke noget at bruge. Du skal dog være opmærksom på, at P2P-teknologien og fildeling kan være både farlig og ulovlig – farlig i den forstand, at den computer Frostwire installeres på skal have mindst antivirus og firewall software installeret. Vælger du at downloade ophavs-beskyttet musik og film fra Frostwire, så er det selvfølgeligt ulovligt.

Start med at installere Frostwire. I løbet af installationen spørger Frostwire om du ønsker at installere “ASK.com” toolbar – sig nej-tak.

Frostwire

Efter installationen kan du starte Frostwire op og starte med at tilpasse programmet efter dine behov. Du bliver nu guidet igennem en opsætningsproces. Vælg Dansk som sprog.

Frostwire

Vælg nu hvor de downloadede filer skal gemmes på din computer.

Frostwire

Når du er igennem opsætningsprocessen kan du afslutte og starte Frostwire op. Hovedvinduet i Frostwire er dejligt nemt at have med at gøre. Her er en hurtig introduktion til hvordan du finder og downloader musik og film.

Først skal du indtaste et navn, titel eller band i boksen “Search Files” til venstre. Vi har valgt at søge efter filmen “Fantastic 4”.

Under “Filtrér resultater” skal du via drop-down boksen vælge Video. Klik på forstørrelsesglasset for at starte søgningen.

I midten af Frostwire kan du nu se de søgeresultater som Frostwire finder til dig. Markér det søgeresultat du ønsker at downloade. Klik på knappen Download.

Frostwire

I bunden af Frostwire kan du løbende holde øje med hvor meget du har downloadet af en video eller sang. Sådan bruger du Frostwire – det er nemt, brugervenligt og ikke mindst gratis.

Most read

Load more