Downloads

Morpheus

Morpheus er nok det mest populære P2P fildelings klient til dato. Morpheus kan finde alt medie indhold til dig!Morpheus gør det simpelthen muligt at søge efter alle slags medie filer fra musik, lydfiler, album til DVD film, video klip, computerspil, dokumenter og fotografier. Hvis der eksisterer en medie fil, så kan du være sikker på at Morpheus kan finde den til dig. Selv de meste obskure og sjældne film, musiknumre eller video klip kan Morpheus finde frem fra deres gemmested og downloade dem til din computers harddisk.

Rent teknisk så logger Morpheus på P2P netværk som Neo Network, Gnutella, Fast Track (KaZaa), eDonkey og BitTorrent for at finde de mest populære og efterspurgte medie filer til dig, samt meget unikt indhold som andre fildelings klienter ikke kan finde.

Udover at Morpheus hjælper dig med at finde og downloade populært medie indhold, så kan Morpheus også nemt brænde musik til en CD eller film til en DVD. Morpheus kan også snildt overføre musik eller film til din Apple iPod eller bærbare MP3 afspiller, så du slipper helt for at starte andre programmer for at nyde din musik eller film.

Morpheus har et design og et layout, der gør det relativt simpelt at anvende. Ikonerne er store og menu punkter er forholdsvis selvsigende, så det burde ikke volde besvær at bruge programmet. Samtidigt så minder Morpheus jo en del om de andre P2P klienter på markedet rent opbygningsmæssigt.

Vores erfaring med Morpheus er at programmet er utroligt hurtigt til at gennemføre en søgning. Faktisk skal du bare skrive navnet på det du søger og klikke “Search”, så vil Morpheus med stor præcision søge på alle de tilknyttede netværk. Returnerer Morpheus for mange resultater kan du bare vælge at indskrænke din søgning indtil du har fundet præcis det indhold du leder efter.

Du kan desuden via en netværk status funktion, hele tiden følge med i hvilke netværk din Morpheus klient er tilknyttet. Ønsker du at tilknytte flere eller hoppe af et bestemt netværk, kan du nemt og hurtigt gøre dette.

Dog skal det bemærkes at eftersom Morpheus er baseret på en freeware version, så skal du som bruger finde dig en del bannere og desværre også pop-up reklamer. Især pop-up reklamerne kan være en torn i øjet på de fleste brugere, da de ikke kun er begrænset til selve programmet, men kan dukke op på dit skrivebord.

Men kan du forlige dig med reklamerne og de pop-up som Morpheus til tider slipper løs, så er programmet, efter vores mening, den bedste P2P fildelings klient pro tempore. Du kan simpelthen finde alt under solen med dette program. Det kan godt være at kun få andre brugere har lige netop det indhold du søger efter, så det kan tage sin tid at downloade det, men det skal nok lykkedes til sidst.

Nogle funktioner som er værd at fremhæve:

  • Open-source baseret program.
  • Ikke noget spyware i programmet
  • Hurtig download af de mest populære filer.
  • Kan finde meget unikt og sjældent indhold .
  • Bruger dit anti-virus program til at kvæle vira før det når din computer.
  • Har en indbygget chat-funktion.
  • Bruger alle de kendte netværk i sine søgninger.
  • Understøtter BitTorrent.
  • Har tilknyttede chat rooms, hvor du kan spørge om hjælp til programmet og søgninger.
  • Most read

    Load more