Downloads

Google Chrome

Google Chrome er en superhurtig browser med et minimalt design og en sofistikeret teknologi, der gør det hurtigt, sikkert og nemt at surfe på internettet.Google har gjort sig umage med udviklingen af deres egen browser og som software er Google Chrome imponerende. Browseren er på dansk og det glæder mange danske brugere. Derudover er brugerfladen så tilpas minimalistisk, at der er fokus på det som en browser skal bruges til – nemlig at søge indhold på internettet og vise det i browservinduet.

Med Google Chrome er du fri for en masse unødvendige funktioner og smarte tiltag. Browseren er ligetil og brugervenlig udviklet. I den øverste adresselinje kan du indtaste en URL eller blot et “søgeord” og straks til Google Chrome hjælpe dig videre.

Hvis du ikke ønsker at din browserhistorik skal være synlig, så kan du via Google Chrome gå i “Incognito Mode” – det betyder, at du surfer anonymt og din webhistorik ikke bliver gemt på computeren.

Et andet modul, som altid er aktiv i Google Chrome, er “Safe Browsing” som advarer imod falske internetsider, malware eller de berygtede phising angreb. På mange måder er Google Chrome en fantastisk browsere, der kan måle sig med både Internet Explorer, Firefox og Opera.

Most read

Load more