Nyheder

Sådan fremmer du den analoge markedsføring som iværksætter

I løbet af de seneste par år er e-handel begyndt at æde mere og mere af detailhandlen. På trods af dette foretrækkes fysiske butikker dog stadig blandt mange danskere. Derfor bør man som iværksætter sørge for at have styr på sin analoge markedsføring. Men hvordan gør man helt konkret det? Hvordan sørger man for at blive mere synlig uden for internettet? Det kan du heldigvis blive meget klogere på her i artiklen, hvor du vil få gode råd til, hvordan du kan opprioritere den analoge markedsføring som iværksætter.

Formuler dit budskab gennem brochurer og nyhedsbreve

Mange iværksættere har tendens til at glemme, at markedsføring ikke udelukkende omfatter online markedsføring. Det er vigtigt, at man ikke nedprioriterer den analoge markedsføring, da danskerne stadig foretrækker at handle i fysiske butikker, selvom e-handel oplever stor fremgang i disse år. Den analoge markedsføring kan du blandt andet fremme gennem brochurer, nyhedsblade, flyers, foldere og pjecer. I forbindelse med dette er det vigtigt, at du sørger for både at visualisere og formulere tydeligt, hvad din virksomhed har at tilbyde potentielle kunder. Du får dog en helt masse muligheder med denne type markedsføring, såsom at du frit kan eksperimentere med alverdens farver, formater og former.

Bliv tydeligere i bybilledet ved at investere i skilte

En anden måde at fremme den analoge markedsføring på er ved at investere i skilte – såsom bannere, plancher eller gadeskilte. Skilte er en rigtig god måde at markedsføre en virksomhed på, i og med de skaber opmærksomhed, så potentielle kunder lægger mere mærke til dig. De har desuden mange formål, da de både kan bruges til anvisning, synliggørelse og til inspiration, og udover det kan du både bruge dem indenfor og udenfor. Generelt er et skilt en god måde, hvis du har et budskab, du gerne vil have synliggjort for omverden.

Skil dig ud fra mængden med en annonce i trykte medier

Annoncer i trykte medier er også anbefalelsesværdigt, når det drejer sig om opprioritering af den analoge markedsføring. Her er det vigtigt, at du gør dit budskab ekstra tydeligt for modtageren, så du sikrer, at lige netop din annonce formår at trænge igennem og skille sig ud fra alle de andre. Heldigvis kan du få masser af hjælp, når det gælder fremstillingen af annoncer, da der findes forskellige virksomheder og bureauer, der tilbyder professionel rådgivning ­– blandt andet i forhold til udarbejdelse af medieplaner.

 

Overvej indretningen af din virksomhed

Endelig kan det også være en god idé at overveje indretningen i din virksomhed. Det er vigtigt, at indretningen fremstår professionel og nydelig, da det har stor indflydelse på, hvad kunder tænker om lige netop din virksomhed. Det er naturligvis en smule dyrt, men indretningen har altså meget at sige i forhold til, hvordan man markedsfører sig over for omverden. I forbindelse med dette er det desuden også muligt at få masser af professionel rådgivning.

Most read

Load more