Nyheder

Ryd op på din harddisk med Wise Disk Cleaner

Føles det som om din PC er blevet langsommere? Så kan det sagtens skyldes, at alt for mange filer på din harddisk skaber flaskehalse i dit Windows-system. Derfor kan det godt betale sig at rydde op på harddisk og fjerne unødvendige filer. I dette lille tip vil vi vise, hvordan du kan rydde op på din harddisk med Wise Disk Cleaner.

Wise Disk Cleaner er et gratis harddiskværktøj designet til at hjælpe dig med at holde harddisken ren ved at slette alle unødvendige filer. Mange af de unødvendige og midlertidige filer opstår ved at programmer installeres og afinstalleres, men efterlader en lang række filer tilbage på dit system og i registreringsdatabasen.

Disse efterladte filer skaber problemer for Windows og fylder op på din harddisk. Med Wise Disk Cleaner kan du nemt rydde op i din filer og sørger for, at Windows ikke bliver sløvet.

Wise Disk Cleaner er som udgangspunkt freeware, men efter du har installeret programmet vil du blive spurgte om du vil opgradere til en professionel version. Der er absolut ikke behov for at købe den professionelle version af Wise Disk Cleaner, så bare sig nej-tak.

Når du starter Wise Disk Cleaner kan du vælge en lang liste af filformater som du kan vælge at rydde op i. Herefter skal du vælge hvilket drev eller mapper du ønsker at rydde op i, samt om du vil slette cookies og midlertidige filer.

Det sidste trin i processen er at vælge om du vil køre Wise Disk Cleaner i auto-run eller manual-mode og om du vil slette filerne permanent eller sende dem til Papirkurven. Klik nu scan og Wise Disk Cleaner rydder op på din harddisk.

– Det positive ved Wise Disk Cleaner er, at programmet er freeware, har mange funktioner og rydder grundigt op på din harddisk.
– Det negative ved Wise Disk Cleaner er, at du ofte bliver spurgt om du vil opgradere til en professionel version.

Download Wise Disk Cleaner

Most read

Load more