Nyheder

Omdan hurtigt dokumenter til PDF

En hurtig og effektiv måde at omdanne f. eks Word, Excel eller andre typer af dokumenter til PDF er at bruge freewareprogrammet Bullzip PDF Printer til formålet. Bullzip PDF Printer fungerer ved at skabe en virtuel printer i Windows og ved at “printe” fra Bullzip PDF Printer kan du nemt omdanne og konvertere alle typer af dokumenter til filer i PDF formatet.

Start med at installere Bullzip PDF Printer og herefter kan du åbne enhver type af dokument i Windows og klikke på “Ctrl+P” eller bare “Print” via det program du åbner dokumentet i.

Vælg “Bullzip PDF Printer” på listen over tilgængelige printere og klik på “Print”. Nu vil et dialogvindue poppe op og hvis du er tilfreds med indstillingerne skal du blot angive et filnavn og klikke på “Save”. Dit dokument bliver konverteret til PDF og præsenteret i et åbent vindue.

Bullzip PDF Printer

Selvom Bullzip PDF Printer primært skaber PDF dokumenter, så kan programmet også omdanne dine dokumenter til andre filformater som BMP, EPS, JPEG, PCX, PNG, PS og TIFF.

Most read

Load more