Nyheder

Fremtidens annoncer ligger i grupperne

Facebook er ét af verdens største annoncenetværk, og mulighederne for at målrette sine budskaber og tilbyde dem i relevante kontekster for de helt rigtige mennesker er vidtrækkende.

Men forude ligger muligheden for, at ramme brugerne i deres allermeste private sfære – der hvor markedsføringen for alvor bliver relevant og effektiv.

 

Du arbejder med eller interesserer dig formentlig for online markedsføring, siden du vælger at læse dette indlæg. Er det korrekt, så kender du også til de mange annonceringsmuligheder, som Facebook annoncering i dag tilbyder. Den klassiske trafikskabende link-annonce, den interaktive karrussel-annonce, som giver mulighed for at aktivere din storytelling. Går vi dybere i formaterne finder du den smart Canvas-ad, hvor du får en mikrolanding-page at arbejde på, mens du med de dynamiske produkt annoncer får mulighed for at præsentere dine produkter i alverdens kontekster for alverdens mennesker; fuldstændig skræddersyet til den enkeltes behov og adfærd. Sådan er facebook annoncering så spændende.

 

Men midt i dette virvar af annoncemuligheder og eksponeringssteder, har Facebook ladet et enkelt område været urørt: Facebook Grupperne. Det er ellers et eftertragtet område. Tænk dig som annoncør at kunne målrette budskaber direkte ind i den kontekst, hvor brugeren diskuterer dette. Hvis man hos Bondtofte & Co kunne målrette budskaber om SEO ind i gruppen ”SEO nørder – den hårde kerne” ville der være direkte adgang til godt 4.500 leads der alle interesserede sig for søgemaskineoptimering.

 

Facebook testede i slutningen af 2016 muligheden for at annoncere i grupper i Australien, og nu testes en helt ny feature, hvor Facebook-Sider, såsom Bondtofte & Cos, får mulighed for at deltage aktivt i debatter i grupper.

 

Som afsender af budskaber er dette en ”dream come true”, da man fremadrettet vil kunne indgå direkte i debat omkring produktbrug, kvalitet og så videre. Og kombineres dette med muligheden for at annoncere, vil man se annoncer og content så relevant og unikt, at man får langt større mulighed for at se konverteringer og omsætning i den anden ende.

Most read

Load more