Nyheder

Ambitioner om at blive selvstændig? Seks tips

Er du en af de mange danskere, som i disse år springer ud i livet som selvstændig erhvervsdrivende, kommer du med overvejende sandsynlighed hurtigt til at stifte bekendtskab med moms, markedsføring og forhåbentligt medarbejdere. Har du tidligere levet en tilværelse som lønmodtager, kan de mange arbejdsopgaver som selvstændig komme bag på dig, men i denne artikel har vi samlet seks simple tips, der klæder dig bedre på til at drive egen virksomhed. Vi kigger på alt fra regnskab til jura – god fornøjelse.

 

1.      Husk at indberette moms

 

Forventer du at omsætte for mere end 50.000 i løbet af året? I så fald skal du som udgangspunkt momsregistreres, indberette og betale moms. Mange tror dog desværre, at pligten til at indberette moms ikke gælder, hvis der ikke er aktivitet i virksomheden – dette er dog ikke tilfældet. Selv hvis du absolut ingen omsætning har, skal du stadig nulindberette. Husk det og undgå bod.

 

2.      Hosting – udbyderen er ikke ligegyldig

 

Mange vælger at starte deres egen hjemmeside eller webshop for at få en bid af den voksende e-handel, der sidste år rundede 100 milliarder kroner. Ønsker du at starte din egen hjemmeside, skal du have styr på alt fra CMS til webdesign, men inden din hjemmeside kan se dagens lys, er du nødt til at investere i webhosting, der sikrer, at dine besøgende kan tilgå sitet. Det er dog ikke ligegyldigt, hvem du vælger – der kan være store forskelle (både i pris og kvalitet) på de mange hostingudbydere. Vælger du en dansk udbyder såsom DanDomain, er du dog som hovedregel i trygge hænder. Læs mere på https://www.dandomain.dk/web-og-mail/hjemmeside/webhotel.

 

 

3.      Forsikring i kapitalselskaber

 

Har du valgt at drive din virksomhed i et IVS eller ApS? Så skal du som aktiv ejer tegne en arbejdsskadeforsikring – det er ganske enkelt lovpligtigt, og du risikerer bod, hvis du ikke har tingene i orden. Få det gjort i god tid, og indhent gerne tilbud fra forskellige udbydere.

 

4.      Overvej beskatning

 

Det er ikke uden betydning, hvilken virksomhedsform du vælger – når det kommer til beskatning, skal du som ejer i en enkeltmandsvirksomhed eller deltager i et interessentskab beskattes personligt af virksomhedens overskud, hvorimod et kapitalselskab beskattes selvstændigt. Det kan være en fordel at vælge et kapitalselskab, såfremt du i forvejen betaler topskat.

 

5.      Din digitale postkasse – vigtig information fra det offentlige

 

Er der én ting, du ikke vil glemme som nystartet iværksætter, så er det din virksomheds digital postkasse (eBoks), hvor du modtager post fra det offentlige – alt fra moms til ATP. Sørg for at få bestilt NemID, og forbind evt. virksomhedens digitale postkasse med din egen mail, så du får besked, når der er post, som vedrører virksomheden.

 

6.      Kontrakter – undgå sure lærepenge

 

Selvom jura måske ikke er det mest sindsoprivende i verden, bør du sørge for at få hjælp af en jurist eller advokat ifm. kontraktudarbejdelse. Det kan hurtigt blive en dyr fornøjelse at basere et samarbejde på en mundtlig aftale, når samarbejdspartneren pludselig springer fra. Få alt på skrift, og undgå sure lærepenge i form af erstatningskrav, tabt omsætning eller lignende.

Most read

Load more