Ordbog

XviD

XviD er et open source MPEG-4 video codec, der blev lanceret tilbage i 2001 som en efterfølger til Project Mayo – Project Mayo var et open source DivX codec. Her er en kort tidslinje for tilblivelsen af XviD som video codec:

Det originale “DivX ;-)” codec blev ikke udviklet helt fra bunden af, mener i princippet en hacket version af Microsofts WMV video codec. Denne version, bedre kendt som DivX 😉 v3.11 Alpha (sidste officielle version af det hackede codec), blev lynhurtigt utroligt populært verden over.

Efter den store succes som DivX 😉 nød godt af valgte en gruppe udviklere, en stor del af dem var hackerne bag DivX 😉 codec, at arbejde på en lovlig version af det populære video codec. Dette lovlige codec skulle være et selvstændigt stykke software og ikke blot en hacket version af Microsofts codec.

Gruppen af udviklere startede projektet som open source og navngav det Project Mayo (også kendt under navnet OpenDivX). Efter et stykke tid, hvor udviklingen af codec’et skred nogenlunde frem ønskede en del af de oprindelige udviklere at tage projektet til et nyt niveau. De startede derfor en virksomhed omkring projektet og kaldte virksomheden DivXNetworks – samtidigt startede de deres egen lukkede version (beskyttet kildekode i modsætning til open source) af codec’et, stadigvæk baseret på arbejdet fra Project Mayo.

DivXNetworks frigav dernæst den første version af dette kommercielle codec med betegnelsen “DivX 4” – herefter har DivXNetworks løbende frigivet nye version af DivX video codec og er blevet en industristandard som vi kender under navnet DivX Codec i dag.

Resten af udviklerne i Project Mayo ønskede ikke at opgive deres arbejde med Project Mayo og fortsatte med at udvikle på deres codec – ud af deres anstrengelser og hårdt arbejde blev XviD født. XviD, som så mange andre MPEG-4 formater, kan afspilles med MPEG-4 kompatible DVD / DivX / XviD afspillere.

Most read

Load more