Formål: Programmet vi vil behandle i denne lille guide hedder “Free Video to MP3 Converter”, og det kan anvendes til at udtrække lyden fra en lang række video filer (*.avi, *mpg, *.mpg, *.mp4, *.wmv, *.asf, *.mov, *.qt, *.3gp, *.3g2, *.swf and *.flv) og konvertere til MP3 lydformatet.
Programmet har 3 profiler som du kan konvertere MP3 filerne til: High Quality (MP3, 256kbps, 48000Hz, STEREO); Standard Quality (MP3, 128kbps, 44100Hz, STEREO); Economy Quality (MP3, 96kbps, 22050Hz, STEREO).
Trin 1
Download og installer Free Video to MP3 Converter
Trin 2
Start programmet. Du bliver mødt med et ret enkelt og nemt anvendeligt interface. Der er et felt til en input fil (det kan være en video fil du har liggende på din harddisk eller en URL til en YouTube video). Der er et felt til en output mappe og listen med profiler.
Du skal nu vælge din input video fil. Hvis du vælger en fil fra harddisken skal du bare klikke “Browse” og finde dens placering.
Hvis det er en YouTube video du ønsker at udtrække lyden fra, så skal du bare kopiere dens URL ind i input feltet:
F.eks: http://www.youtube.com/watch?v=D2DPa1eGMpo
Det er nemmest bare at copy-paste URL’en fra dit browser vindue.
Trin 3
Du skal nu bestemme den placering, hvor din nye MP3 fil skal gemmes på harddisken. Formatet er som sagt MP3, og kan derfor afspilles i stort set alle media afspillere eller bærbare afspillere.
Trin 4
Du skal nu vælge en profil til din MP3 fil. Det er her kvaliteten af den færdige MP3 fil der skal bestemmes, og det udregnes i kbps (kilobit per second). Den højeste kvalitet er 256 kbps og den laveste 96 kbps. Vi mener ikke det kan betale sig at vælge mindre end 128 kbps, og helst 256 kbps.
Det vil selvfølgelig påvirke størrelsen på den færdige MP3 fil, om der vælges 256 kbps eller 96 kbps, men de fleste bærbare afspillere har minimum 512 MB og sikkert 1 GB plads – så vælg kvalitet frem for kvantitet!
Trin 5
Klik på “Trim Video”. Du kan trimme videoen. Det betyder, at du selv angiver det tidspunkt i video filmen hvorfra konverteringen MP3 skal starte. Hvis det er en YouTube musik video, kan det være hensigtsmæssigt at starte lidt inde i video.
Trin 6
Klik på “Apply & Close”, så kommer du tilbage til hovedvinduet. Klik på “Convert” og du udtrækker og konvertere videoens lyd til MP3.