Codecs

SUPER – Konvertér en video fil til 3GP

En mobiltelefon er ikke længere bare en telefon – den er på alle måder blevet forvandlet til et lille multimedia center. Den nyeste mobiltelefoner indeholder alt fra kamera, spil, MP3 afspiller til forskellige programmer, der hjælper den travle bruger på farten.

En smart feature ved nye mobiltelefoner er, at de afspille video klip direkte fra deres indbyggede hukommelse. Selvom du har video klip eller film på din computer, er du nødt til at konvertere video filerne til et særligt format for at de kan afspilles på din mobiltelefon, nemlig 3GP.

Formål: Vi vil i denne guide vise hvordan du konverterer dine video filer til 3GP med freeware programmet SUPER. Denne guide fokuserer på lidt ældre mobiltelefoner.

Til formålet brugte vi en Nokia og konverterede en episode af The Simpsons ”King-Size Homer”.

Software til guiden:
Download SUPER

Video filer til 3GP

Trin 1:

Installér SUPER efter du har downloadet programmet. Start SUPER. Du bliver nu præsenteret for et lidt uoverskueligt design, men vi vil prøve at gøre det simpelt.

For at lette overblikket har vi valgt at tage en screen-shot af SUPER og markeret de indstillinger med farvekoder, som du skal ændre på.

SUPER

Trin 2:

I toppen af programmet er der 3 indstillinger du skal ændre på – de er markeret med 3 røde bokse.

Select the Output Container: Her skal du vælge den mobiltelefon som du skal overføre video klippet til. Enten ”3gp (Nokia/NEC/Siemens)” eller ”3gp (Sony Ericsson)”.

Select the Output Video Codec: Til en lidt ældre mobiltelefon skal du vælge H.263.

Select the Output Audio Codec: Til en lidt ældre mobiltelefon skal du vælge AMR Narrow-Band.

Trin 3:

Under Video og Audio er der nogle forskellige indstillinger du skal ændre på – de er markeret med 2 røde bokse.

Video:

Video Scale Size: Her skal du vælge den opløsning som mobiltelefon understøtter. Er du usikker, så konsultér din brugermanual.

Aspect: Ændres alt efter hvilken opløsning du vælger.

Frame/sec: Vi anbefaler at du vælger 12.5, men prøv eventuelt med 14 eller 15 og bedøm selv resultatet.

Bitrate kbps: Vi anbefaler 144, men jo højere en værdi du vælger desto bedre kvalitet vil din 3GP fil have.

Audio:

Her behøver du ikke nødvendigvis ændre indstillinger, men eventuelt kan du justere på Bitrate kbps.

Trin 4:

Du er nu klar til at vælge den video film eller klip du vil konvertere til 3GP.

Højre-klik med din mus i området markeret med den gule kasse og vælg ”Add Multimedia Files”. Find den film eller klip du vil konvertere og klik ”Åbn”.

Højre-klik igen i området markeret med den gule kasse og vælg ”Output File Saving Management”. Du skal nu vælge hvor du vil gemme din 3GP fil – vælg eventuelt Skrivebordet i første omgang.

Klik nu på Encode under den gule boks og din video fil vil blive konverteret til 3GP.

Har du spørgsmål til guiden eller generelt, så besøg vores Debatforum.

Software til guiden:
Download SUPER

Kilde: eRightSoft

Most read

Load more