Det er altid rart at have en backup af ens DVD film, simpelthen fordi det er så ærgerligt at en enkel ridse, kan ødelægge en hel DVD film. Så gør det klogeste og tag en backup af dine DVD disk ved enten at kopiere dem til en anden DVD disk eller gem dem på din harddisk.
ratDVD er et freeware program, der kan hjælpe med at tage backup af DVD film, samtidigt med at alle features fra den oprindelige DVD beholdes – her taler vi om menuer, undertekster, alle sprog, trailer, ekstra materiale osv.
Alt sammen bliver lavet i en backup fil, som man enten kan smide på en blank DVD disk, eller beholde på sin harddisk til senere brug.
Den eneste ulempe ved ratDVD er, at programmet ret grundigt og så tager det dermed også en del længere tid at tage en backup af en DVD film.
Første skridt:
Download og installér ratDVD på computeren. Start herefter programmet.
Du befinder dig nu i hovedvinduet i ratDVD. For at komme i gang skal du trykke på Open på værktøjslinjen.
Andet skridt:
Vælg herfra hvor din DVD filer er placeret. Hvis du har smidt en DVD skive i dit DVD drev, så klik på ”Denne computer” og vælg dit DVD drev f.eks ”DVDVolume (E:)”.
DVD filerne er gemt i mappen ”VIDEO_TS” og inde i mappen skal du vælge filen med navnet ”VIDEO_TS.IFO” og klik Open.
Alt informationen om filmen ligger gemt i .ifo filen. (Vær opmærksom på at ratDVD ikke kan arbejde med kopi-beskyttede DVD film – hvilket heller ikke er lovligt i forhold til dansk lovgivning)
Tredje skridt:
Nu vil ratDVD vise alt nyttig information om DVD filmen i hovedvinduet. Til venstre kan du se alt information om hvad DVD skiven indeholder opdelt i menuer, kapitaler og ekstra materiale.
Til højre under Content, kan du se en uspecificering af f.eks de sprog undertekster er tilgængelige i. Det er også muligt at justere på kvaliteten af output filmen fra Smaller File til Better Quality.
Lige under billedet og over Title, er det muligt at trykke Play og se et preview (smugkig) på filmen.
Fjerde skridt:
Nu skal du vælge hvilke features, der skal med i din DVD backup. Du kan fravælge dele fra ekstra materialet eller helt fravælge det. Du kan også fravælge obskure sprog undertekster som f.eks Bulgarsk eller Rumænsk, så backup filen optager mindre plads.
Det er også vigtigt at justere på kvaliteten af output filmen. Dette gøres, som førnævnt, ved at en værdi på skalaen Smaller File og Better Quality. Vi anbefaler at vælge mindst 105 (helst 110), for at få en rimelig kvalitet.
Femte skridt:
Så er du klar til at lave en backup af din DVD. Tryk på DVD -> ratDVD knappen I nederste højre hjørne og backup processen går i gang.
I boksen Select output skal du under Target File: vælge hvor på computeren du vil gemme din DVD backup. Brug evt. Browse til at finde en passende mappe.
Tryk på fanebladet Options og sørge for at de eneste 2 afkrydsede felter er: ”Show preview picture” og ”Content based file name creation“.
Hvis du vælge at afkrydse ”Run conversion in low priority”, så dedikerer ratDVD ikke alle system ressourcer til backup processen og du kan arbejde videre i Windows med andre ting. Det vil selvfølgelig forlænge backup tiden.
Så er det bare at trykke OK og så har du startet backup processen. Som tidligere nævnt tager det et stykke tid at lave backup, så beregn mellem 3 til 5 timer alt efter hvor hurtig din computer er.