Hvis du har en rigtig fed musik CD og egentlig gerne vil have den smidt over på computeren, og du ikke altid behøver at sætte din CD i drevet hver kan du skal afspille den, så præsenterer vi en løsning til dette problem i denne lille guide.
I denne guide vil vi skridt for skridt guide dig igennem brugen af programmet CDex, som vi mener er et ret fint alternativ til mange kommercielle rippere. CDex er et open source program og derfor koster det ikke noget at anvende.
Det vi helt konkret ønsker at opnå er at rippe dine favorit sange fra en digital CD med CDex, og så encode sange til MP3 formatet (MP3 er et format af høj kvalitet) via den populære encoder LAME. CDex virker på alle Windows styresystem undtagen Windows Vista.
Første skridt:
Du skal downloade de tre programmer som testen beskriver og gør brug af:
Download CDex
Download LAME MP3 Encoder
Download WinAce
Andet skridt:
1. Installér CDex ved at følge anvisninger i installationen.
2. Herefter skal LAME MP3 Encoder installeres. Filen er pakket i .ace formatet og her skal WinAce bruges for at pakke den ud. Efter LAME er blevet pakket ud skal du gå ind i den mappe du har udpakket det til og kopiere filen ”lame_enc.dll” til CDex mappen – det gør ikke noget at den filen overskriver den allerede eksisterende ”lame_enc.dll” fil i CDex mappen.
Tredje skridt:
1. Start CDex og tryk på F4 for at komme til indstillingerne i menuen.
2. Du bliver nu præsenteret for seks faneblade Generic, Filenames, CD Drive, Encoder, Local CDDB og Remote CDDB.
Vi vil nu gennemgå indstillingerne for hvert faneblad i den rækkefølge de er skrevet. Teksten med kursiv er de indstillinger under hvert faneblad du skal ændre eller være opmærksom på.
Generic
Temp Directory: er det sted for de midlertidige filer gemmes. Det er derfor en fordel af vælge en partition af harddisken, hvor du har mest plads til rådighed.
ID3 Tag Version: her skal der vælges ID3-V2 så alt information om lydsporet medtages.
Track Nr Format: vælg N her.
Filesnames
Filename Format: hvis der står ”%1%2%7-%4” skal det ikke ændres ellers så skriv det ind.
WAV -> MP3: vælg her hvilken mappe de færdige MP3 filer skal gemmes i.
Split trackname to Artist, Track using split character: kryds boksen af med et flueben.
Add files to M3U playlist: kryds boksen af med et flueben.
CD Drive
Ripping Method: her skal du vælge ”Paranoia, Full”.
Use Native NT SCSI library: kryds boksen af med et flueben.
Encoder
Encoder: som udgangspunkt anbefaler vi at du vælger ”Lame MP3 Encoder [version xxx]“, men du kan sagtens vælge andre encodere så som: MP4, AAC og mange andre.
Quality: her anbefaler vi at vælge ”preset standard”, men prøv dig frem med de andre niveauer af kvalitet og find det, der bedst passer dig.
Output samplerate: vælg Auto.
Remote CDDB
Your email address: her kan du bare skrive en tilfældig e-mail, så som [email protected].
Timeout (seconds): hvis du har en langsom forbindelse kan du med fordel ændre det til 25 eller 30.
Auto connect to remote CDDB: kryds boksen af, da det giver adgang til en online database, der henter alt information om de lydspor du er ved at rippe.
Fjerde skridt:
Nu er indstillingerne klaret og det er tid til at rippe din CD. Smid din digitale CD i drevet og databasen vil hente information om lydsporet. Klik på F9 og start processen. Afhængig af din computer og dens opsætning kan det tage fra 5 til 30 minutter at rippe en CD.
Efter CDex er færdig med at rippe din CD kan du åbne mappen, hvor du valgte at gemme MP3 filerne, og du kan nu afspille dem på din computer via WinAmp eller din foretrukne media afspiller.
Software, der er anvendt i denne guide: