Formål: Denne lille guide vil vise hvordan du afspiller multimedia filer med efternavnet OGM (.ogm).
Hvad er OGM filer
En OGM fil er essentielt billede og lyd data gemt i et kontainer format, i det her tilfælde, kaldet OGM. Derfor får filerne ekstensionen (efternavnet) .ogm. For at kunne afspille en OGM fil skal du have det/de rette codecs installeret.
Et codec er i stand til at åbne (afkode) kontainer formatet, og derved vise de multimedia indhold som der er gemt i pågældende format, her OGM.
Måder til at åbne/afkode OGM filer
Vi vil præsentere 3 løsninger til at afspille dine OGM filer. Som den første og nemmeste måde, anbefaler vi at installere VideoLan Client (VLC). Den næste løsning er at installere separate codecs til afkode først video og dernæst audio indholdet i OGM filerne. Den sidste løsning indebærer at du installerer en codecs pakke.
VideoLan Client – VLC
Trin 1 – Download og installér VLC. Link til download her.
Trin 2 – Start VLC og klik på fil på værktøjslinjen. Klik dernæst på Åbn fil… og klik på gennemse. Find den OGM fil du ønsker at afspille og vælg den. Du skal nu trykke på OK nederst for at afspille OGM filen.
VLC udmærker sig ved at være nem at installere og bruge, samt indeholde tilpas mange codecs til at kunne afspille stort set alt under solen. Man går aldrig helt galt i byen med VLC.
Haali Media Splitter og FFDShow
Her viser vi hvordan du installerer software separate til video og audio codecs, så din favorit multimedia afspiller er gearet til at afspille OMG filer.
Trin 1 – Download og installér Haali Media Splitter. Link til download her.
Trin 2 – Under installationen bliver du bedt om at specificere hvilke multimedia formater, der skal supporteres. Vælg her “Enable OGG/OGM support” og andre formater du ønsker at installere video support til.
Trin 3 – Download og installér FFDShow. Link til download her.
Trin 4 – Under installationen skal du være opmærksom på at nogle indstillinger er medtaget.
Under “Decode the following video formats with ffdshow” skal du vælge H.264, AVC, DivX og XviD.
Under “Decode the following audio formats with ffdshow” skal du vælge MP3, AC3 og Vorbis.
Efter installationen kan du afspille OGM filer i Windows Media Player eller lignende multimedia afspiller.
Codecs pakker
Den sidste mulighed vi præsenterer, er at installere en codecs pakke. Fordelen er, at du næsten med 100 % sikkerhed vil kunne afspille din multimedia fil, men ulempen er, at du vil fylde din computer med en masse unødvendige codecs, der på længere sigt vil have en uhensigtsmæssig indvirkning på computerens hastighed.
Vælger du alligevel en pakkeløsning, så anbefaler vi følgende:
ACE Mega CodecS Pack
Codec Pack All in 1
K-Lite Codec Pack
X Codec Pack
XP Codec Pack
Kilde: Afterdawn
Denne guide svarer på følgende spørgsmål: Hvordan afspiller jeg OGM filer? Hvad skal jeg bruge for at afspille OGM filer? Hvordan afspiller jeg OGM i Windows Media Player?