Codecs

DVDFab HD Decrypter – backup og fjernelse af kopibeskyttelse af dine DVD film

DVDFab er et program, der har meget stor styrke hvad angår kopieringen af DVD medier. Der findes 3 versioner af DVDFab software programmet, som hver især kan hjælpe med forskellige former for kopiering.

DVDFab HD Decrypter er freeware versionen og egentlig en forsimplet version af DVDFab Platinum. Freeware versionen kan kopiere en hel DVD film til din harddisk og samtidigt fjerne alle former for kopi-beskyttelse i processen.

Kopi-beskyttelse inkluderer: CSS, RC, RCE, APS, UOPs, ARccOS, RipGuard, FluxDVD, CORE X2.

Herefter kan du så brænde DVD filmen tilbage på en DVD skive og beholde den som en kopi af din originale DVD film eller afspille den på din DVD afspiller.

Formål: Med denne guide vil vi gennemgå freeware versionen af DVDFab som vi har tilgængelig til download via Codecs.dk.

DVDFab HD Decrypter (Freeware) – Kopiering til harddisken

Download DVDFab HD Decrypter

DVDFab er heldigvis et meget ligetil og enkelt program at bruge, og det er især velegnet til nybegyndere, da det ikke er nødvendigt at justere på en masse indstillinger for at sætte programmet op.

Faktisk kan man bare klikke på den form for kopiering / backup man ønsker via hovedmenuen og så er man faktisk i gang med enten at kopiere en DVD film til sin harddisk eller kopiere en DVD-9 skive til 2 DVD-5 skiver – meget smart og nemt!

Eftersom vi er startet med freeware versionen af DVDFab, så er der selvsagt nogle begrænsninger i programmet – faktisk er det eneste vi kan bruge funktionen Full Disc, som lader os kopiere en DVD film til harddisken, mens kopi-beskyttelsen fjernes.

Trin 1 – Download og installér DVDFab HD Decrypter. Start programmet.

Trin 2 – Klik på Full Disc i venstre menu – den funktion er også valgt som standard, når programmet åbnes.

Trin 3 – Til højre for menuen er der 2 bokse Source og Target.

Source: Her skal du vælge hvor din DVD film er – klik på ikonet med mappen til højre for Source og vælg det DVD drev du har smidt din DVD film i.

Target: Her skal du vælge hvor på din harddisk du ønsker at kopiere din DVD film til. Det kan f. eks være C:DVD filmSpiderman. (Output for DVD filmen er i 2 mapper henholdsvis AUDIO_TS og VIDEO_TS)

Trin 4 – Nu er du klar til at kopiere DVD filmen til din harddisk. Klik på Start og DVDFab begynder at tage en backup af din DVD film og fjerne samtidigt kopi-beskyttelsen.

DVDFab HD Decrypter bruger lidt længere tid til at kopiere din DVD film til harddisken end andre DVD backup programmer, men er på ingen måde langsom. En DVD-9 DVD film på 2 timers spilletid tog 23 minutter at kopiere til harddisken.

Download DVDFab HD Decrypter

Most read

Load more