At optage en gennemgang lyder simpelt: tryk på record, tal, tryk på stop. Så opdager man, at filen fylder fire gigabyte, at teksten på skærmen er grødet, og at modtageren ikke kan afspille den.
Alle tre problemer skyldes de samme tre valg: container, codec og bitrate.
Denne guide forklarer, hvad de tre begreber betyder, hvad du bør vælge til netop undervisning og skærmoptagelse, hvordan filstørrelsen regnes ud på forhånd – og hvilke regler der gælder, når der er mennesker med i optagelsen.
De tre begreber, du skal holde adskilt
De blandes konstant sammen, også i programmernes egne menuer.
| Begreb | Hvad det er | Analogi |
| Container | Filformatet, der pakker video, lyd, undertekster og kapitler sammen | Kassen |
| Codec | Metoden, der komprimerer og udpakker selve video- eller lydsporet | Måden indholdet er pakket på |
| Bitrate | Hvor mange data der bruges pr. sekund | Hvor meget der er proppet i kassen |
Filendelsen – .mp4, .mkv, .mov – fortæller altså kun, hvilken kasse du har fået. Den siger intet om, hvad der ligger indeni.
Det er derfor, to .mp4-filer kan opføre sig helt forskelligt: den ene kan indeholde H.264, som alt kan afspille, den anden H.265, som en ældre enhed måske ikke kan.
Videocodecs: H.264, H.265 og AV1
Tre codecs dominerer i dag, og valget mellem dem er en afvejning mellem filstørrelse og kompatibilitet.
| Codec | Også kaldet | Komprimering | Hardware-understøttelse | Licens |
| H.264 | AVC | Referencepunktet | Praktisk talt alle enheder | Én samlet patentpulje med loft |
| H.265 | HEVC | Ofte angivet som ca. 50 % lavere bitrate ved samme kvalitet | Udbredt, men ikke universel | Flere separate patentpuljer |
| AV1 | – | Yderligere gevinst oven på HEVC | Kun på nyere enheder | Royaltyfri (AOMedia) |
Et par nuancer er værd at kende.
Tallet på 50 procent for HEVC stammer fra standardens egen verifikationsundersøgelse fra 2012-2013. I praksis varierer besparelsen betydeligt med indholdet, opløsningen og hvordan man måler. Nogle uafhængige målinger på blandet indhold lander lavere.
AV1’s fordel afhænger af, hvem der ser med. Gevinsten er størst på høj kvalitet og mindre på lave bitrater. Og hardware-afkodning findes først bredt på enheder fra omkring 2022 og frem – på maskiner fra 2020 og tidligere er den typisk fraværende, hvilket betyder, at afspilning i stedet belaster processoren.
Til undervisningsoptagelser er anbefalingen enkel: H.264. Ikke fordi det er det mest effektive, men fordi modtagerens udstyr er ukendt. En optagelse, der ikke kan afspilles, har ingen værdi, uanset hvor lidt den fylder.
Skal filen ligge på en server og streames til mange, ændrer regnestykket sig – dér begynder båndbreddebesparelsen at betyde noget. Til en enkelt fil sendt til en elev gør den ikke.
Lydcodecs
Ved undervisning er lyd vigtigere end billede. Til gengæld fylder den ikke ret meget.
| Codec | Type | Typisk brug | Egnet til tale |
| AAC | Lossy | Standard i MP4 | Ja – det oplagte valg |
| Opus | Lossy | WebM, mange videoopkald | Ja, meget effektiv ved lave bitrater |
| MP3 | Lossy | Ældre, men universel | Ja, men mindre effektiv end AAC |
| FLAC | Lossless | Musikarkivering | Overflødigt til tale |
Lossy betyder, at data kastes væk under komprimeringen – man kan ikke få originalen tilbage. Lossless bevarer alt, men filen bliver stor. Til en stemme er lossless spild af plads.
Til tale rækker langt lavere bitrater end til musik:
| Bitrate | Egnet til |
| 64 kbps mono | Tale, helt tilstrækkeligt |
| 96-128 kbps | Tale med god margin, standardvalg |
| 192 kbps+ | Musik |
Vælg desuden mono frem for stereo, når kilden er én mikrofon. Det halverer lydsporets størrelse uden at koste noget.
Containere
| Container | Styrke | Svaghed |
| MP4 | Bredest understøttet, virker overalt | Sårbar hvis optagelsen afbrydes |
| MKV | Robust, understøtter alt | Ikke alle simple afspillere kan læse den |
| WebM | Beregnet til web, royaltyfri | Snævrere codec-udvalg |
| MOV | Standard i Apple-verdenen | Mindre udbredt på Windows |
Her er et praktisk råd, der har reddet mange optagelser:
Optag til MKV, og konverter bagefter til MP4.
Grunden er teknisk, men vigtig. En MP4-fil får først skrevet sit indeks, når optagelsen afsluttes korrekt. Går programmet ned, eller lukker maskinen ned midt i en optagelse, er filen typisk ubrugelig. MKV skriver løbende, så det, der nåede at blive optaget, kan reddes.
Konverteringen fra MKV til MP4 bagefter er en remux – altså at flytte de samme spor over i en ny kasse. Den kræver ingen ny komprimering, går på få sekunder og koster ingen kvalitet. De fleste optageprogrammer har funktionen indbygget.
Skærmoptagelse er ikke som film
Skærmindhold opfører sig anderledes end levende billeder, og det ændrer, hvilke indstillinger der giver mening.
Film har bevægelse, kornethed og bløde overgange. En skærm har store, ensfarvede flader og skarpe kanter på tekst. Komprimering er god til det første og dårlig til det sidste – derfor bliver netop tekst grødet, når bitraten er for lav.
Fire konkrete regler:
Optag i skærmens egen opløsning. Skalerer du fra 1440p ned til 1080p, bliver teksten uskarp. Sæt hellere skærmopløsningen til 1920×1080, inden du optager.
30 billeder i sekundet er nok til slides, tavle og kode. 60 fps er kun relevant, hvis der er reel bevægelse – for eksempel demonstration af et program med animationer.
Vær ikke for nærig med bitraten. Det er den hyppigste årsag til ulæselig tekst.
Forstør skriftstørrelsen inden optagelsen. En kodeeditor eller browser med 100 % zoom er ofte for lille, når filen ses på en telefon.
Typiske bitrater ved 1080p og 30 fps
Tallene nedenfor er vejledende udgangspunkter for tale plus skærm – ikke facit.
| Encoder | Typisk bitrate for sammenlignelig kvalitet |
| Software H.264 (x264) | Omkring 5.000 kbps |
| Hardware H.264 (GPU) | Omkring 5.500 kbps |
| Software H.265 (x265) | Omkring 2.500 kbps |
| Hardware H.265 (GPU) | Omkring 2.800 kbps |
Bemærk mønsteret: hardware-encodere har brug for lidt højere bitrate end software for at ramme samme kvalitet. Til gengæld er de langt hurtigere og belaster stort set ikke maskinen.
Hardware eller software som encoder?
| Hardware (NVENC, Quick Sync, AMF) | Software (x264, x265) | |
| Hastighed | Meget hurtig, realtid uden problemer | Langsommere |
| Belastning | Få procent af GPU’en | Kan lægge beslag på hele processoren |
| Kvalitet pr. bit | Lidt lavere | Lidt højere |
| Bedst til | Optagelse under en live-time | Efterbehandling og eksport |
Til en optagelse, der kører samtidig med at du underviser, er hardware-encoding det rigtige valg. Ellers risikerer maskinen at hakke i selve videoopkaldet, mens den koder.
Skal filen bagefter komprimeres til deling, kan du roligt bruge software-encoding – der er tid nok.
Filstørrelse: regn den ud på forhånd
Der findes en simpel formel:
Filstørrelse ≈ (videobitrate + lydbitrate) × varighed ÷ 8
Bitrater i kilobit pr. sekund, varighed i sekunder, resultat i kilobyte. Divisionen med 8 skyldes, at der går 8 bit på en byte.
Sådan ser det ud for en time:
| Videobitrate | Lydbitrate | 60 minutters optagelse |
| 1.500 kbps | 96 kbps | ca. 0,7 GB |
| 2.500 kbps | 128 kbps | ca. 1,2 GB |
| 5.000 kbps | 128 kbps | ca. 2,3 GB |
| 8.000 kbps | 128 kbps | ca. 3,7 GB |
Regnestykket forklarer også, hvorfor to timers optagelse hurtigt bliver upraktisk at sende. Og hvorfor det næsten altid betaler sig at klippe optagelsen ned, før den deles.
Deling: hvad der faktisk virker
E-mail dur sjældent. De fleste udbydere sætter grænsen ved omkring 20-25 MB pr. besked. Det svarer til under et minuts video ved normal kvalitet.
Et link til skylagring er den enkleste løsning. Filen ligger ét sted, og modtageren henter kun det, der er nødvendigt.
Uannoncerede videoplatforme virker også, men vær opmærksom på, at platformen komprimerer filen igen ved upload. Uploader du en allerede hårdt komprimeret fil, komprimeres den to gange, og kvaliteten falder mærkbart. Upload derfor en fil med rigelig bitrate og lad platformen om resten.
Klip inden du deler. Fem minutters gennemgang af det, eleven faktisk sad fast i, bliver set. En times råoptagelse bliver det ikke.
Hvem optager undervisning – og hvorfor
Optagelser bruges i folkeskolen, på ungdomsuddannelser og universiteter, i virksomheders interne oplæring og hos private undervisningsudbydere.
I Norge tilbyder GoTutor for eksempel leksehjelp og undervisning én-til-én, både fysisk og over nettet. Netop i den slags forløb kan en optagelse af en gennemgang have reel værdi: eleven kan se den igen i sit eget tempo, spole tilbage til det sted, hvor det gik galt, og repetere før en prøve uden at skulle booke en ny time.
Teknisk stiller det formatet et par konkrete krav:
To indholdstyper i samme fil. En talking-head i det ene hjørne og en delt skærm i resten er ikke det samme materiale. Prioritér skærmen: optag den i fuld opløsning, og læg kameraet ind som et lille overlay. Ansigtet må gerne være lavopløst – teksten må ikke.
Lyden er indholdet. Ved en gennemgang bærer stemmen forklaringen, mens billedet understøtter den. Brug et headset med bøjlemikrofon, og optag i mono.
Kapitler eller tidsstempler. En times optagelse uden struktur bliver ikke brugt. MKV understøtter kapitler direkte; ellers skriv tidsstempler i en besked sammen med filen.
Husk: en optagelse er personoplysninger
Det er den del, der oftest overses.
Datatilsynet slår fast, at billeder og optagelser, hvor personer kan identificeres, udgør personoplysninger efter databeskyttelsesreglerne. Tilsynet fremhæver samtidig, at der gælder et særligt højt beskyttelsesniveau, når børn er omfattet, fordi børn har ret til særlig beskyttelse under databeskyttelsesforordningen. Du kan læse tilsynets samlede vejledning til skoler og daginstitutioner.
I praksis betyder det:
- Aftal optagelsen på forhånd – ikke midt i timen.
- Vær klar om formålet – repetition for eleven er noget andet end offentliggørelse.
- Gem ikke længere end nødvendigt, og slet når formålet er opfyldt.
- Vær varsom med deling – en fil på en åben platform er noget andet end en fil i en lukket mappe.
- Optag skærmen, ikke nødvendigvis ansigtet. Skal gennemgangen alligevel ses igen for indholdets skyld, er kamerasporet ofte overflødigt – og så er der ingen genkendelige personer i billedet.
For skoler og institutioner gælder desuden særlige regler om, hvilket retligt grundlag behandlingen hviler på. Er du i tvivl, er Datatilsynets vejledninger stedet at starte.
Tjekliste før du trykker record
- Sæt skærmopløsningen til den, du vil optage i – skalér ikke bagefter.
- Forstør skriften i browser, editor eller præsentation.
- Vælg H.264, medmindre du ved, at modtageren kan afspille andet.
- Optag til MKV, remux til MP4 bagefter.
- Sæt lyden til AAC, mono, 96-128 kbps.
- Brug hardware-encoding, hvis du optager under en live-time.
- Test 30 sekunder først – og se resultatet, inden du optager en hel time.
- Aftal optagelsen med dem, der er med i den.
Ofte stillede spørgsmål
Hvad er forskellen på en container og en codec?
Containeren er filformatet, der samler video, lyd og eventuelle undertekster – for eksempel MP4 eller MKV. Codec’en er den metode, sporene er komprimeret med, for eksempel H.264 eller AAC. Filendelsen siger derfor intet om, hvad der ligger indeni.
Hvilken codec skal jeg vælge til en undervisningsoptagelse?
H.264 i de fleste tilfælde. Den er ikke den mest effektive, men den kan afspilles på praktisk talt alt – og en fil, der ikke kan åbnes, er værdiløs uanset størrelsen.
Hvorfor bliver teksten på min skærmoptagelse grødet?
Enten fordi bitraten er for lav, eller fordi du optager i en anden opløsning end skærmens. Skarpe kanter på tekst er netop det, komprimering håndterer dårligst.
Hvorfor anbefales det at optage til MKV frem for MP4?
Fordi en MP4-fil først færdiggøres, når optagelsen afsluttes korrekt. Går programmet ned undervejs, er filen typisk ødelagt. MKV skriver løbende, og filen kan bagefter remuxes til MP4 uden kvalitetstab.
Hvor stor bliver en times optagelse?
Ved 2.500 kbps video og 128 kbps lyd omkring 1,2 GB. Ved 5.000 kbps omkring 2,3 GB. Formlen er (videobitrate + lydbitrate) × varighed i sekunder ÷ 8.
Skal jeg bruge hardware- eller software-encoding?
Hardware, hvis du optager samtidig med, at du underviser – det belaster maskinen minimalt. Software, hvis filen skal komprimeres bagefter, hvor der er tid til den lidt højere kvalitet pr. bit.
Må jeg optage en undervisningstime?
Optagelser med genkendelige personer er personoplysninger, og der gælder et særligt højt beskyttelsesniveau, når børn er med. Aftal optagelsen på forhånd, vær klar om formålet, og slet filen, når den ikke skal bruges mere.