Guides - Afspil ISO filer i Windows




Afspil ISO filer i Windows

18 maj, 2012

Forfatter: Christopher Hammer

Læs hvordan du afspiller og håndterer ISO filer i vores lille guide, der kun benytter freeware programmer til at afspille ISO filer i Windows.

En ISO fil er egentlig en image-fil af et CD eller DVD medie - det kan f. eks en DVD-film eller et computerspil som en bruger laver en ISO fil af. ISO filen indeholder så alt data fra den pågældende DVD-film eller computerspil - man kan sige, at en ISO-fil er en slags backup eller 100% kopi af et data medie.

Men en ISO fil kan ikke bare bruges i sig selv - den skal enten brændes til en tomt CD eller DVD medie eller blive "mounted" med et program som f. eks Daemon Tools. ISO filer er derfor ofte brugt, når et medie skal kopieres og sendes over Internettet eller via et netværk. Vi vil i det følgende vise to måder du kan afspille og håndtere en ISO fil på.


Afspil ISO med VLC Player



Den nemmeste måde at afspille en ISO-fil er, at bruge freeware programmet VLC Player. Det kræver selvfølgelig, at den ISO-fil du ønsker at afspille er en kopi af en DVD-film eller en videofilm. Er din ISO-fil en kopi af et computerspil, program eller andet så skal du læse videre og bruge programmet Daemon Tools. Sådan afspiller du en ISO-fil med VLC Media Player:


  1. Download VLC Media Player og installer programmet.


  2. Højre-klik på din ISO-fil og vælg Åbn Med og VLC Media Player.


  3. VLC Media Player bliver nu startet og din ISO-fil bliver afspillet.





Åbn en ISO-fil med Daemon Tools



Du kan åbne en ISO fil med et program, der skaber et virtuelt drev som kan håndtere ISO filer - Daemon Tools er freeware og perfekt til at åbne ISO filer med. Sådan bruger du Daemon Tools til at åbne ISO filer:



  1. Download Daemon Tools og installer programmet.


  2. Klik på Start -> Computer og du kan nu se alle dine drev på computeren. I mit tilfælde er det nye virtuelle drev, som Daemon Tools har skabt, navngivet som I:.






  3. Kig ned i din værktøjslinje i højre bund af Windows. Der er et lille ikon, Daemon Tools, som du skal højre-klikke på og vælge Mount'n'Drive håndtering. Klik på knappen med en CD og et "+" og find den ISO-fil du ønsker at åbne.






  4. Daemon Tools vil nu lade dit nye virtuelle drev åbne ISO-filen og afvikle den som var ISO-filen den oprindelige CD eller DVD.



Tilmeld dig vores nyhedsbrev og modtag spændende nyheder direkte på din mail.


Dit Navn

Din Email


Dine muligheder:

Gå Tilbage     Tilmeld dig vores nyhedsbrev        
Link til fil
    Tilføj en kommentar

Mest læste de sidste 30 dage Seneste Guides

Nyhedsmail

Om Guides på Codecs.dk:

På Codecs.dk skriver vi jævnligt guides til multimedia software og programmer, samt til hvordan du får mer ud af elektroniske enheder som iPod, iPhone, iPad, mobiltelefoner, smartphone og tablet computere. Temaet i vores guides er hovedsageligt hvordan du konverterer et videoformat til et andet videoformat. Temaer kan også omhandle hvordan en DVD-film bliver kopieret til harddisken eller hvilke codecs du skal installere for at afspille f .eks en AVI eller DivX videofil.